Filmklubben
Velkommen i Filmklubben – fællesskab, film og fordybelse
Elsker du en god film, hyggeligt samvær og et måltid i godt selskab?
Så er Filmklubben i Sognehuset lige noget for dig!
Vi mødes hver første tirsdag i måneden kl. 17.00–ca. 20.00 i Sognehuset,
Kirkepladsen 4, Frederikshavn, til en filmaften fyldt med nærvær, refleksion og fællesskab.
Aftenen begynder med en kort introduktion til filmen, som vi herefter ser sammen.
Efter filmen nyder vi et lækkert aftensmåltid og hygger os – måske med en snak om filmens temaer over en kop kaffe.
Tilmeld dig senest fredagen før kl. 12.00 via tilmeldingsknappen i kalenderen nederst på siden.
Det er desværre ikke lovligt at reklamere offentligt for de film, vi skal se, når ikke man er en biograf. Men internt i Sognehuset må vi gerne reklamere for de film, vi skal se. Du kan med fordel modtage Filmklubbens Nyhedsbrev med information om filmene. Nyhedsbrevet udsendes til dem, der har tilmeldt sig via nedenstående link, men kan også afhentes fysisk i Sognehuset. De står på hylden i entréen.
Tilmeldingsformularen til at modtage nyhedsbrevet på mail findes ved at klikke her.