Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkeagenter

Går du i 4.-6. klasse, og har du lyst til at lave skuespil og være en del af et sjovt fællesskab i Frederikshavn kirke? 

Som kirkeagent skal du både udfordre dig selv og andre. Med tiden vil du måske også gerne være leder for kommende minikonfirmander og nye kirkeagenter.

Som kirkeagenter skal vi:

  • Øve skuespil, der skal vises for familien i kirken til jul. 
  • Lære og øve sange, der skal synges i skuespillet. 
  • Være kreative og lave flotte ting til at pynte kirken med og tage med hjem.
  • Lære om og være nysgerrige på kirken, vores højtider og helligdage.
  • På løb og løse gåder og mysterier.
  • Hygge, spise, spille og lege.

Kirkeagenter mødes altid på en onsdag kl. 15.30-17.00. Her vil vi få lidt at spise og drikke, mens vi sammen er kreative og øver os på replikker og sange til årets krybbespil. Det er helt gratis at være kirkeagent.

Datoerne og temaerne for Kirkeagent frem til jul er:

Den 12. oktober - GRÆSKARSKÆRING
Den 26. oktober - HALLOWEEN
Den 23. november - JULEGAVEVÆRKSTED
Den 14. december - JULEAFSLUTNING (Kl. 19.00 Fremvisning af kirkeagenternes krybbespil for forældre, søskende, bedsteforældre og andre interesserede.)

Hvis du synes, det lyder spændende at være kirkeagent og tænker, at det er noget for dig, så skal du få dine forældre til at tilmelde dig ved at klikke her: Tilmelding til kirkeagent!

Har du spørgsmål, så kontakt præst Inger Borré på 29 99 24 86
eller kirke- og kulturmedarbejder Louise Haese på 27 20 06 05